Line Buttenschøn
Psykoterapeut
Støttende og udviklende psykoterapi i København K
Jeg er psykoterapeut og tilbyder samtaleterapi i et indfølende, omsorgsfuldt og venligt rum. Jeg står for en aktiv, åben og nysgerrig tilgang, hvor vi sammen udforsker dét, der er vigtigt for dig.
Jeg kan hjælpe dig med at skabe indsigt, klarhed og forandring i områder af dit liv, hvor føler dig forvirret eller fastlåst. Ved hjælp af terapi kan du få støtte til at komme igennem svære perioder i dit liv og du kan opleve øget livskvalitet og bedre relationer til dine nærmeste og til dig selv.
Uanset hvordan du oplever udfordringer i dit liv, er mit mål at støtte dig i at bearbejde svære følelser og oplevelser og højne din oplevelse af livsglæde, mening og velvære. Jeg har fokus på at hjælpe dig til at finde hjem til dig selv, mærke en større grad af meningsfuldhed i dit liv og et øget mod, til at være den, du er.
Hvad kan terapi gøre for dig?
Psykoterapi kan hjælpe dig med at finde vej igennem livets udfordringer og leve mere frit og i overensstemmelse med dig selv. Vi tager udgangspunkt i, hvordan du har det her og nu og går åbent og undersøgende til værks for at blive klogere på dine oplevelser og følelser og styrke din indsigt i dig selv, dine mønstre og dine relationer.
Jeg er uddannet i 2025 fra EFT-instituttet i Borgergade i emotionsfokuseret terapi, som er en oplevelsesorienteret terapiretning med fokus på følelser og følelsesmæssige mønstre.
Jeg tilbyder en gratis afklarende samtale over telefonen. Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du gerne vil høre mere eller bestille tid til en telefonisk forsamtale.
Jeg kan hjælpe dig, der oplever:
Livskriser, bl.a. sygdom, ulykke, tab, skilsmisse/brud med partner, arbejdsløshed
Angst, ængstelse, katastrofetanker, bekymringer
Tristhed, meningsløshed, depression, stress
Senfølger af en opvækst i et dysfunktionelt familiesystem, f.eks. en familie med misbrug.
Følelsesmæssige udfordringer f.eks. overvældende/uforståelige følelser, vanskeligheder med at mærke sig selv, lavt selvværd eller tro på egne evner, ubeslutsomhed eller rastløshed/indre uro
Relationelle udfordringer f.eks. konflikter eller svære følelser i relation til partner, børn, forældre, venner, kollegaer eller andre.
Eksistentielle spørgsmål, tab af mening eller svære valg/dilemmaer
Spiseforstyrrelser
Afhængighed/misbrug

Kontakt mig:
linebuttenschon@gmail.com
tlf. 52225507
Jeg har terapilokaler i klinikfællesskabet KBH-terapeuterne lige ved Nyhavn.
Holbergsgade 26, 1. sal til venstre, 1057 København K.
Jeg tilbyder en gratis forsamtale pr. tlf. Skriv til mig for at aftale en tid.
Priser:
60 min. session: kr. 800,-
90 min. session: kr. 1200,-
Ved afbud/udeblivelse senere end 24 timer betales fuld pris.